Nordisk Hudpleje Til Mænd – SIGR
LÆKKER NORDISK HUDPLEJE TIL MÆND
Ikke alle mænd er gode til at bruge hudpleje produkter, min kæreste var også en af dem før vi mødtes. Efter Matt mødte mig, fik han øjnene op for den store forskel hudpleje til mænd gør for ens hud, og han har brugt creme m.m. hver dag siden da.
Han er startet ud med at bruge både face wash, dagcreme og en ugentlig scrub. Dét synes jeg faktisk er super flot klaret, og jeg glæder mig til den dag, der måske sniger sig et lille serum og natcreme ind i rutinen også (man har vel lov at håbe).
Dengang han skulle vælge, hvilke produkter han ville bruge, tog vi i Selfridges i England, og fik valgt nogle fine produkter fra Kiehls. Dem har han faktisk brugt siden 2015 (altså der er selvklart købt en del refills siden hen ?).
I Oktober fik jeg så tilbudt at teste SIGR hudpleje, og da SIGR er hudpleje til mænd, spurgte jeg min kæreste om, han mon ikke ville have lyst til at prøve noget nyt. Derfor fik han glæden af at prøve SIGR der har en masse lækre naturlige ingredienser – som dufter virkelig rart!
SIGRs HUDPLEJE TIL MÆND
SIGR betyder faktisk “sejr” på old nordisk, hvilket jeg synes er ret fedt, når nu det er et dansk mærke. Det er en hudpleje virksomhed, som fokusere på at være så miljøvenlige og naturlige som muligt. Deres produkter er med andre ord ikke så fyldt med kemi, men derimod planter så som aloe vera, morgenfrue og kamille.
PRODUKTERNE
Vi fik tilsendt en flot pakke med et basic sæt, som inderholder tre skønne produkter: en bodylotion, ansigtscreme samt en ansigtsrens, altså alt det basale man skal bruge for at komme i gang med ansigtshudpleje.
SIGR BODYLOTION*
Denne her creme har en fin konsistens og en virkelig dejlig duft af kamille og morgenfrue. Derudover er der også andre ingredienser i så som mandelolie og shea butter, som nok skal sørge for, at ens hud bliver blød og lækker. Hvis den ikke var lavet til mænd, ville jeg da gerne selv bruge den til daglig, for den dufter dejligt.
FACE MOIST*
Cremen har en “normal” konsistens, som Matt siger, og den har i hvert fald sørget for, at hans hud er blød og fyldt med fugt. Den indeholder bl.a. kamille, morgenfrue, oliven olie og B3.
FACE WASH*
I følge Matt gør denne ansigtsrens hvad den lover; renser. Hans hud føles ren bagefter, og det er jo målet. Den indholder bl.a. aloe vera, kamilleekstrakt og pro vitamin B5, og den kan anvendes morgen og aften.
SIGR skincare anmeldelse af Matt
Jeg synes først og fremmest, at produkterne duftede rigtig godt, hvilket jeg synes er lidt vigtigt, da jeg ikke har lyst til, at putte noget i ansigtet der lugter grimt. Jeg har brugt SIGR i et par måneder nu, og resultatet af min hud er god. Den er ikke tør, eller irriteret, den har det godt og føles blød. Men… Jeg ved ikke om, jeg kan mærke forskel fra det andet mærke, jeg brugte før. SIGR dufter dog bedre! Jeg bliver nok aldrig en fan af bodylotion, men det er bare mig, jeg har aldrig brugt mig om det. Så den har jeg kun brugt et par gange, og kan nok ikke sige så meget om den. Alt i alt er jeg glad for produkterne!
– Matt
I får også lige et par ord med på vejen fra mig, jeg har nemlig også prøvet produkterne et par gange (kunne ikke helt dy mig!). Det produkt jeg prøvede flest gange var SIGRs bodylotion. Den brugte jeg både på mine ben et par gange samt mine arme, og kan fortælle at den føles rigtig rar. De andre produkter prøvede jeg kun én gang, og kan derfor ikke sige så meget om dem, andet end at de dufter dejligt, og føles som god kvalitet. Alt i alt har vi begge (mest Matt selvfølgelig) haft en god oplevelse med SIGR. Har du lyst, kan du her læse meget mere om SIGRs hudpleje til mænd.
*Produktet er modtaget som gave. Vores (Matt og min) holdninger er selvfølgelig altid vores egne.
Læs mere om det her i min disclaimer.